Vægtneutrale behandlere
På denne side kan du finde en liste over behandlere, der arbejder ud fra den vægtneutrale tilgang til sundhed. Alle behandlerne har tilkendegivet, at de lever op til retningslinjerne for vægtneutrale behandlere i deres egen praksis såvel som ved offentlig kommunikation (på f.eks. deres hjemmeside, blog, sociale medier osv.).
Ernæring- og træningsfaglige behandlere

Karin Gonzalez
MSc i sundhed og livsstil, PBA i Global Nutrition and Health, certificeret intuitiv spisningsvejleder.
Jeg er vægtneutral behandler med speciale i kropsbillede og intuitiv spisning. Jeg brænder for at sprede budskabet om den vægtneutrale tilgang til sundhed, hvilket jeg bl.a. gør på mine sociale platforme og i podcasten Det Vægtneutrale Hjørne. Til dagligt hjælper jeg mennesker med at få et mere afslappet forhold til mad, slippe sundhedsstress og madskam, samt slutte fred med deres egne kroppe og leve et liv med mere glæde og velvære. Jeg udbyder foredrag, online kurser og workshops, samt virtuelle gruppeforløb og 1:1 vejledninger.
Lokation: Online
Hjemmeside: www.karingonzalez.dk
Instagram: @karingonzalez.dk
Email: kontakt@karingonzalez.dk

Inger Bols
Autoriseret klinisk diætist, certificeret intuitiv spisningsvejleder og ACT-coach
Jeg har speciale i intuitiv spisning med ACT (Acceptance and Commitment Therapy), spiseforstyrrelser og sportsernæring. Jeg hjælper kvinder og mænd med at bryde den onde cirkel af vægttabsforsøg, som jeg kalder en slankekursforstyrrelse. Jeg afholder kurser i vægtneutral sundhed for sundhedsprofessionelle og er også efterspurgt til foredrag, kurser og workshop i kommuner, skoler, sportsklubber og i virksomheder. Jeg har netop udgivet bogen Intuitiv spisning – Vejen til vægtneutral sundhed, der er den første bog på dansk med fokus på vægtneutral sundhed.
Lokation: Hørsholm, Helsinge og online
Hjemmeside: www.ingerbols.dk
Instagram: @diaetistingerbols
Email: diaetist@ingerbols.dk

Laura Breiner Nielsen
PBA i ernæring og sundhed, certificeret kognitiv og transformativ coach og mastercoach i NLP og Enneagrammet
Jeg har arbejdet de sidste mange år med bl.a. intuitiv spisning til at hjælpe mennesker til at opnå indre ro med hvad der er godt for deres krop, sortere i overreklamerede fødevarer og kure der ikke gavner deres krop, fundet energien og lysten til at spise mere alsidigt, finde balance i deres fødevarevalg, opdage metoder til nemt at røre sig i hverdagen, fjernelse af skyldfølelse over krop og madvalg og blive afklaret med deres udseende. Jeg tilbyder individuelle forløb online eller ved personligt fremmøde.
Lokation: Aarhus og online
Email: laura.breiner.nielsen@gmail.com

Kristine Lyngsø
Pædagog, diplom i social inklusion, fitnessinstruktør og certificeret intuitiv spisningsvejleder.
Jeg har speciale i intuitiv spisning og træning og elsker at udbrede glæden ved bevægelse. Jeg hjælper både børn, unge og voksne, der har et konfliktfyldt forhold til mad og deres krop. Jeg har særligt fokus på forældre, pædagoger og lærere, så de kan støtte barnet i at fastholde et naturligt forhold til mad og krop. Jeg tilbyder både individuelle forløb og online foredrag. Du kan høre mere om mig og min tilgang i afsnit #7 af podcasten Det Vægtneutrale Hjørne, hvor vi taler om, hvordan man giver børn et afslappet forhold til mad og krop.
Lokation: Kolding og online
Hjemmeside: www.kristinelyngsoe.dk
Instagram: @kl.intuitivspisning og @kropskaerlig_mor
Email: kontakt@kristinelyngsoe.dk

Jasmin Bach
Idrætslærer, certificeret personlig træner, løbeinstruktør og mountainbikeinstruktør
Jeg arbejder i Fitness World i Københavns nordvestkvarter og på Nørrebro som personlig træner. Her hjælper jeg mennesker til lære at træne på en måde, som passer ind i deres liv. Mit hovedfokus er at finde ud af, hvad der gør bevægelse og træning fedt for det enkelte menneske, og på hvad kroppen kan, fremfor hvordan kroppen ser ud. Jeg tilbyder fysiske 1:1 forløb. Du kan høre mere om min tilgang i afsnit #9 af podcasten Det Vægtneutrale Hjørne, hvor vi taler om uopnåelige kropsidealer og vægtneutral træning.
Lokation: København (Tomsgårdsvej Nordvest og Tagensvej Nørrebro)
Instagram: @jasminbbachpt
Email: Jabac@dk.fitnessworld.com

Betina Juhl Tychsen
PBA i ernæring og sundhed, certificeret intuitiv spisningsvejleder og kognitiv terapeut
Jeg brænder for at hjælpe mennesker til at få et frit og naturligt forhold til spisning og krop. Mit hovedfokus er på behandling af forstyrret spisning, spiseforstyrrelser og negative kropsbilleder. Jeg tilbyder individuelle samtaleforløb, hvor vi arbejder med at slutte fred med mad, krop og spisning (også som gruppeforløb). Derudover tilbyder jeg foredrag og undervisning indenfor emnet.
Lokation: Bornholm og online
Hjemmeside: www.kognitivkostterapi.dk
Instagram: @betinatychsen
Email: kostterapi@gmail.com

Early Wrist
Autoriseret klinisk diætist, certificeret intuitiv spisningsvejleder og Life Mastery Master Coach
Jeg har speciale i intuitiv spisning og vil gerne hjælpe dig, der har et forstyrret forhold til mad og spisning. Hos mig arbejder vi sammen om, at du opnår et sundt, naturligt og balanceret forhold til din mad, krop og sind. Jeg arbejder ud fra en holistisk indstilling. Du får værktøjer, som giver dig mulighed for en bevidstgørelse af din krops indre signaler, der afspejler fysiske og følelsesmæssige behov. Det er fx signaler for sult, mæthed og nydelse. Her lærer du din krops behov at kende og handle på den måde, der er bedst for dig og dermed behandle dig selv med kærlighed og omsorg. I processen med intuitiv spisning oplever du, at mad får en naturlig plads i dit liv og at måltider bliver til nærværende og nydelsesfulde oplevelser. Jeg yder også anden kostvejledning.
Lokation: Vemmelev, Sjælland
Hjemmeside: www.earlywrist.dk
Email: ew@earlywrist.dk

Karina Arleth
Autoriseret klinisk diætist
Jeg har speciale i børn og vægtneutral sundhed og brænder for at sikre, at børn og unge vokser op med et godt forhold til sundhed, mad og krop. Alt for mange børn såvel som voksne er kommet langt væk fra at lytte til deres krops behov, og mange lever med svære følelser omkring mad og vægt. Stræben efter sundhed ender alt for ofte med at være både stressende og kompliceret (og så er det ikke sundt). Jeg kan hjælpe jer med at se på sundhed med nye øjne og finde ro omkring jeres barns spisning og/eller vægt. Sammen kan vi udforske, hvad sundhed er for jeres familie, og hvordan I bedst kommer derhen, hvor I gerne vil være – til glæde og gavn for både dig selv og dit barn.
Lokation: Roskilde og online
Hjemmeside: www.familiediaetisten.dk
Instagram: @familiediaetisten
Email: info@familiediaetisten.dk

Elody Hvidtbjerg
PBA i ernæring og sundhed, certificeret intuitiv spisningsvejleder
Jeg er specialiseret i at arbejde med PCOS ud fra den vægtneutrale tilgang til sundhed. PCOS udtrykker sig individuelt og skaber symptomer som opleves forskelligt fra person til person. Restriktioner, energiunderskud og kortsigtede behandlingsplaner er vidt udbredt i behandlingen af PCOS. Samtidig forekommer spiseforstyrrelser, forstyrret spisning, kropsskam og andre mentale udfordringer hyppigt blandt personer med PCOS. Det er min overbevisning, at disse udfordringer ikke får nok opmærksomhed, og derfor giver det mening for mig at udbyde en skræddersyet behandling, som tager udgangspunkt i den enkeltes symptomer, således at klienten mærker vedvarende forbedringer af både fysisk og mental karakter.
Lokation: Aalborg og online
Hjemmeside: www.hoselody.dk
Instagram: @hos.elody
Email: elody@hoselody.dk

Anne Mette Strufve
Cand.mag i psykologi og sundhedsfremme & sundhedsstrategier, PBA i ernæring og sundhed, mindfulness instruktør og certificeret intuitiv spisningsvejleder
Jeg er vægtneutral sundhedsbehandler med speciale indenfor intuitiv spisning. Jeg er passioneret omkring udbredelsen af vægtneutral sundhed og en gentænkning af måden, vi i Danmark arbejder med sundhed og vægt på. Til daglig arbejder jeg med mennesker i individuelle forløb, som ønsker at slippe slankekursmentaliteten, skyld, skam og stress omkring spisning og sundhed, og at slutte fred med mad og krop. Derudover har jeg tidligere erfaring med at afholde gruppeforløb samt foredrag omkring restriktiv- og intuitiv spisning.
Lokation: København og online
Hjemmeside: www.annemettestrufve.dk
Instagram: @annemettestrufve
Email: hello@annemettestrufve.dk
Psykologfaglige behandlere

Lene Meyer
Autoriseret psykolog (cand.psych) og ph.d. i sundhedsvidenskab
Jeg har speciale i behandling og diagnosticering af spiseforstyrrelser, herunder anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (binge eating disorder, BED). Jeg tilbyder kurser til sundhedsprofessionelle i vægtneutral sundhed, og derudover er jeg også foredragsholder og aktiv debattør i medierne om emner inden for BED, vægtstigma og sundhed.
Lokation: Søborg
Hjemmeside: www.lenemeyer.dk
Email: kontakt@lenemeyer.dk

Line Rosenlund
Autoriseret psykolog (cand.psych.)
Jeg tilbyder individuelle forløb under overskriften “Spisning i balance”, hvor du kan få hjælp til at arbejde med kropsaccept, bevægelse for fornøjelsens skyld og intuitiv spisning. Vi fokuserer på at vikle spisning og mad fri af tankemønstre, følelser og vaner, så du igen kan tage dig godt af dig selv – og maden igen kan udfylde sin egentlige rolle: som næring og nydelse for kroppen.
Lokation: Aarhus
Hjemmeside: www.minpsykolog.dk
Email: psykolog@linerosenlund.dk
Arbejder du vægtneutralt,
og ønsker du at komme på listen?
Så send en mail til os på kontakt@vaegtneutralsundhed.dk med en kort beskrivelse af, hvad dit speciale er, hvem du hjælper, hvilke ydelser du tilbyder samt dine kontaktinformationer (lokation, hjemmeside, email og evt. facebookside). Vedhæft også gerne et vellignende billede af dig selv. Vi kommer efterfølgende til at gennemse din hjemmeside og tilhørende sociale medier og laver en vurdering af, hvorvidt det er muligt for dig at blive listet som vægtneutral behandler.
Copyright © 2019 Vægtneutral Sundhed | kontakt@vaegtneutralsundhed.dk