Inger Bols

Inger Bols

Aut. klinisk diætist, certificeret coach v. Sofie Manning, Madmentor™, Overspisningscoach™, Sundhedsstyrelsens specialuddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, BED og ortoreksi) samt certificeret intuitiv spisningsvejleder og gruppefacilitator. 

Efter tusindvis af klientsamtaler, med fundament i den motiverende samtale, personlige kostplaner og tilbud om støttende kontrolvejninger, blev det tydeligt for Inger, at hun grundlæggende ikke hjalp sine klienter til varig sundhed, så længe vægttab var en del af målet.

Denne erkendelse kom i forlængelse af et længere efteruddannelsesforløb, først som coach, herefter MadmentorTM og siden også OverspisningsCoach™. To innovative uddannelser, der begge desværre i sidste ende, sagt eller usagt stiller klienten et håb om vægttab i sigte.

I dag er Inger certificeret i at arbejde med intuitiv spisning ud fra den internationale anerkendte og evidensbaserede model, som er dybt forankret i det vægtneutrale paradigme. Aktuelt er Inger desuden i gang med en specialisering inden for coaching: Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som er en videnskabelig og evidensbaseret adfærdsteori, beslægtet med Mindfulness.

Inger har mange års erfaring i undervisning og afholdelse af foredrag og workshops for såvel klienter som sundhedsprofessionelle. Hun er fast underviser hos bl.a. Danske Fysioterapeuter og igennem flere år foredragsholder i sportsernæring for Team Danmark. Derudover har hun været diætist på Den kongelige Ballet og Balletskolen i København i mange år.

Hun har tidligere arbejdet i hospitalsregi, bl.a. på privathospitaler med speciale i spiseforstyrrelser, på diabetesambulatorier og på en forskningsafdeling for hjerterehabilitering. Inger har også Sundhedsstyrelsens specialuddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, BED og ortoreksi).

Inger har speciale i diabetes, hjerte-sundhed, fertilitet, spiseforstyrrelser, sportsernæring samt ikke mindst med at hjælpe kvinder og mænd med at bryde den onde cirkel af mislykkede og misforståede “sunde” vægttabsforsøg og lære dem at samarbejde med deres krop. Inger arbejder med såvel voksne som børn og unge.

Copyright © 2019 Vægtneutral Sundhed | kontakt@vaegtneutralsundhed.dk